Headerbild_SEO_LP_Dunstabzug_L.jpg Headerbild_SEO_LP_Dunstabzug_P.jpg

Alternativet til den klassiske emhætte: udsugning nedefra

Emhætten er en nyttig køkkenhjælper. Den opsuger madosen fra madlavningen og rummer indbyggede filtre til effektiv lagring af partikler og lugte. Dette princip er ens for alle emhætter, uanset om modellerne renser luften ved hjælp af udsugning eller recirkulation. Resultatet: Luften i køkkenet er frisk og behagelig at indånde, rummet og tøjet lugter ikke af madlavning i timevis efterfølgende, og køkkenoverfladerne dækkes ikke at et klæbrigt fedtlag. Så langt, så godt. Det er dog et lille men: Nok er den klassiske emhætte nyttig, til gengæld er der også visse ulemper.

Emhættens ulemper

Ulempe 1: den manglende bevægelsesfrihed i hovedhøjde

De fleste af os har prøvet at slå hovedet mod emhætten under madlavningen. At emhætten er anbragt i hovedhøjde over kogepladerne er selvfølgelig ikke så mærkeligt, da madosen jo stiger opad. Det ufrivillige møde mellem pande og emhætte kan dog gøre temmelig ondt. Af samme grund kan man i dag få specielle emhætter med bedre plads foroven. Disse specialdesignede emhættesystemer ligger enten skråt eller fladt ind mod væggen, men selvom de giver mere plads i hovedhøjde, optager de alligevel en hel del plads over komfuret. Og dermed er vi nået frem til emhættens næste ulempe.

Ulempe nummer 2: ingen opbevaringsplads

Selv pladsbesparende emhætteløsninger fylder meget, hvilket betyder mindre skabsplads. Der findes ganske vist forskellige indbygningsemhætter som f.eks. flade emhætter, underbygningsemhætter eller vægemhætter, men selv hos disse modeller er der stadig kun plads til en smal lille krydderihylde over kogepladerne. Især i små køkkener kan dette blive et reelt problem. I første omgang for køkkenplanlæggeren, og hvis vedkommende ikke finder en god løsning – i sidste ende for køkkenbrugeren.

Ulempe 3: ødelægger æstetikken i åbne køkkener

Også i større køkkener udgør emhætten ofte et problem for køkkenplanlæggerne. Især når det drejer sig åbne samtalekøkkener med kogeø. Hænger emhætten ned fra loftet over kogeøen vil den altid virke som et forstyrrende og fremmed element, der ødelægger helhedsindtrykket. Derfor vælger mange i stedet en loftsintegreret emhætte – forudsat at der er adgang til strøm i loftsområdet over emhætten selvfølgelig. I ældre bygninger er dette sjældent tilfældet. Desuden er der endnu en ulempe ved loftsintegrerede emhætter: Placeringen i loftet giver en stor afstand til kogepladerne, hvilket gør emhætten mindre effektiv. Madosen fordeler sig derfor uundgåeligt i luften inden den når emhætten.

Ulempe nummer 4: emhættens støjniveau

I mange køkkener er det ikke muligt at føre en normal samtale med emhætten kørende. Og det er faktisk ikke så mærkeligt: I gennemsnit ligger støjniveauet fra tændte emhætter på ca. 63 decibel. En normal samtale mellem to personer foregår normalt på mellem 50 og 60 decibel. Når vi taler emhætter befinder støjkilden sig desuden i hovedhøjde, uanset om det er en klassisk emhætte eller en emhætte med ekstra plads i hovedhøjden – det vil sige netop der hvor snakken i køkkenet foregår.

Ulempe 5: den besværlige rengøringsproces

De fleste emhætter bliver i sagens natur brugt tit, og derfor skal de også jævnligt rengøres. Selvom bl.a. metalgitteret kan tages ud og rengøres i opvaskemaskinen, skal emhættens øvrige overflader skrubbes i hånden – både udvendigt og indvendigt. Et møjsommeligt arbejde, der både er temmelig anstrengende og ikke videre appetitligt. Ved mange emhættevarianter kræver det endda en stige at nå hele vejen rundt. Svært tilgængelige steder besværliggør ikke kun opgaven, men øger samtidig risikoen for ulykker.

Løsningen: anbring emhætten forneden

Fordel 1: frit udsyn

Fordi emhætten er integreret i kogepladen er der ikke længere behov for en forstyrrende emhætte i hovedhøjde.

Fordel 2: Planlægningsfrihed uden begrænsninger

Køkkenplanlæggeren har helt frie hænder – uanset om kunden ønsker sig hængeskabe overalt, kogeplader direkte foran vinduet eller et minimalistisk design.

Fordel 3: præmieret design

BORA har vundet talrige priser for sit banebrydende design: Bordemfanget skaber en helt ny og elegant køkkenæstetik.

Fordel 4: støjsvage arbejdsbetingelser

Takket være intelligent teknik og montage i køkkensoklen er et bordemfang betydeligt mere støjsvagt end en normal emhætte.

Fordel 5: nem rengøring

Tag de bevægelige dele ud og kom dem i opvaskemaskinen – så nemt er det at rengøre et bordemfang fra BORA.

Bordemfanget giver altså den klassiske emhætte baghjul på alle parametre.

Få overblik over alle BORA fordelene

se nu

BORA Effect