Menu

Products

BORA EXPERIENCE

Virksomhed

Service

Bestil katalog

Dine oplysninger

Bestil det eksklusive BORA Magasin med informationer om vores køkkensystemer og spændende historier fra BORAs verden.
Vær opmærksom på følgende: Felterne med * skal udfyldes.
BORA EXPERIENCE

BORA EXPERIENCE

Products

Produkter

Køkkenplanlægning Køkken med finesse

Køkkenplanlægning Køkken med finesse

Praktiske løsninger til små og smalle køkkener og køkkener med specielle proportioner

Køkken med finesse

Det kræver ekstra god planlægning at indrette et lille køkken eller et køkken med skæve vinkler, så man sikrer sig, at det både ser pænt ud og er funktionelt i hverdagen. Det gælder både opbevaring og lagerplads samt kogeplader og emfang. Laver du mad hver dag eller kun sjældent? Til den store familie eller til to? Alene eller sammen?

Ud fra svarene på disse spørgsmål ved du, hvordan dit køkken skal udstyres. Du har brug for opbevaringsplads til madvarer, gerne i form  af udtræksskabe, som er nemme at overskue. Hvis man laver mad hver dag, er det vigtigt med kogeplader efter eget valg og et effektivt emfang, der syner af så lidt som muligt. F.eks. BORAs bordemfang, hvor madosen suges direkte ned i emfanget ved kogepladen. Der findes dog et par generelle tips til at indrette mindre køkkener på en både praktisk og elegant måde. Det er bedst at vælge lyse farver til væggen og køkkenfronterne, da lyse farver får køkkenet til at virke større. Hvis du beslutter dig for et bordemfang, slipper du for en emhætte, som er forstyrrende for øjet, og du opnår desuden op mod 30 procent ekstra opbevaringsplads. En anden tommelfingerregel er ikke at anvende for mange forskellige materialer.

Til små køkkener bør man ikke bruge mere end tre forskellige slags materialer i alt til gulve, vægge og køkkenmoduler, da ensartethed og kontinuitet giver en følelse af mere plads.

SMÅ KØKKENER med et harmonisk udseende virker større

Hvis man kun har få kvadratmeter til rådighed til køkkenet, er man nødt til at tænke kompakt. Vask, affaldsbeholder og opvaskemaskine danner en naturlig enhed. BORA-kogeplader med integreret bordemfang med aftræks- eller recirkulationssystem giver plads til et ekstra overskab.

En smal vask og en kun 45 cm bred opvaskemaskine er både pladsbesparende og lever op til formålet.  Det er fint passende til en husholdning på 1 eller 2 personer, og der er både plads til opbevaring og køkkenbordsplads. Man bør dog ikke gå på kompromis mht. kogeplader.

Med systemet BORA Classic kan du selv vælge de kogeplader, du gerne vil have. De er kraftfulde og har et effektivt emfang, som suger madosen nedad ved kogepladen.  En emhætte er således ikke nødvendig og pladsen kan i stedet for udnyttes til et ekstra overskab til porcelæn & co. Sørg for at holde køkkenet nogenlunde ryddeligt, da rummet ellers nemt kan komme til at virke overfyldt og dermed mindre, end det i virkeligheden er.

Et godt tip: Hvis kogepladerne og vasken monteres i plan med køkkenbordspladen, giver det et harmonisk udtryk, som får køkkenet til at virke elegant. En skydedør i stedet for en dør, der åbner indad, giver værdifulde ekstra centimeter.

I KØKKENER MED SKRÅ VÆGGE er det en god ide at udnytte væggen med fuld rumhøjde til skabe.

I et køkken med skrå lofter er det ofte slet ikke muligt at montere en klassisk emhætte. Og hvis det er, bliver resultatet ofte ikke særlig pænt. Den stærke duo fra BORA bestående af kogeplader og aftræk nedad vil være den perfekte løsning.

Bliv venner med dine skrå vægge. De må under ingen omstændigheder hindrer arbejdsgangen i køkkenet. Her virker de som et formgivende element. Ved brug af farver i samme farvetone på fronter og køkkenbord bliver køkkenmodulerne til et samlet trekantet møbel. Kogeplader og emfang er monteret planlimet og placeret i en niche i midterste segment, hvor der er en god belysning. BORA bordemfanget er monteret mellem to kogeplader, hvor det effektivt suger damp og madlugt væk. Desuden får det rummet til at virke enkelt og luftigt, og der ingen emhætte, som man kan støde hovedet ind i. Overskabene går fra gavlen helt ned til bordpladen, hvilket giver ekstra opbevaring. Det giver mulighed for at gemme kaffemaskine eller brødrister af vejen, så de ikke fylder på bordet og samtidig er let tilgængelige. Hvis man har mulighed for at have mange underskabe, er det en god ide at have nogle stykker med udtræk. De er rigtig gode til at opbevare, gryder, porcelæn og madvarer i.

I KØKKENER MED SPISEPLADS er rummet udnyttet maksimalt.

Hvis der skal integreres en spiseplads i et lille køkken, skal der tænkes kreativt. Praktiske løsninger, hvor bordet er en integreret del af køkkenet, er meget populære. BORA kogeplader med integreret bordemfang udstråler hjemlig atmosfære.

Det ville være en skam at ødelægge køkkenets elegante look med en massiv emhætte. Med BORA Systemet kan du sammensætte dine kogeplader individuelt og takket være det effektive bordemfang har du ikke længere behov for en emhætte, som blot ville forstyrre helhedsindtrykket.  Hvis du har besluttet dig for en kogeø, kan du nemt skabe sammenhæng, hvis du vælger de samme fronter og materialer, som der er valgt til køkkenmodulerne.

SMALLE KØKKENER kommer til at virke større, hvis man vælger blanke overflader.

I et smalt køkken bør man ikke kun udnytte længden, men også skabe et blikfang på rummets bagvæg, hvilket får rummet til at føles kortere og mindsker ”tunneleffekten”. Lyse farver, masser af lys og orden giver også den ønskede effekt.

En skabsvæg fra gulv til loft op af en af langsiderne giver ikke kun masser af opbevarings plads, men også mulighed for at installere en ovn i øjenhøjde. Undgå at montere overskabe og emhætte på den anden langside, da der ellers nemt kan opstå en uønsket pejseeffekt. Udnyt bagvæggen til hængeskabe og komfur eller vask, da det får rummet til at virke kortere samtidig med, at der ikke er langt mellem komfur og madforberedelseszonen, så du ikke behøver at gå frem og tilbage foran køkkenmodulerne. I smalle køkkener vil det være helt oplagt at montere et BORA bordemfang, da al teknikken monteres bagved underskabene, hvor det ikke kan ses, uden at det vil være nødvendigt at afkorte skabe eller skuffer. Blanke overflader giver en spejleffekt, der skaber en illusion af rummelighed.

Info

Et køkkens grundplan har ikke altid optimale proportioner. Eller det ligger placeret i et lille rum eller under skråvægge, for mere en 70 % af alle køkkener i Europa er på mindre end 11 kvadratmeter. BORA kogeplader med integreret bordemfang løser således et problem:  De erstatter pladskrævende emhætter. Vi viser fire udfordrende situationer med overbevisende ideer til små drømmekøkkener.

Tekst: Silke Sevecke

BORA INSIDE

BORA INSIDE

Popup Picture
Besøg en af vores forhandlere
Find Forhandler